Calais…YES!

Vi kom fra Zeebrugge, og gik mod Calais. Vi sejlede ca. kl 16 fra Zeebrugge, og ankom til Calis kl 04.00…trætte.

Calais havn by night.

Vi ankom som sagt kl 04.00 til Calais, vi havde haft en lidt blandet sejlads hertil. Startede turen med super vind, og fuld sejlføring. Efter 21 sømil, dødede vinden og vi kunne ikke holde luft i sejlende, så de blafrede og larmede helt vildt. Alfred kunne ikke sove for lydende, og overgav sig først ret sent, da vi endelig havde erkendt at vi nok ikke kom til Calais for sejl.

Zeebrugge til Calais (Ca. 60 sømil).

Ankom til Calais kl 04.00, der var en masse trafik ind og ud af havnen, skibe som kom buldrende ind og ud af havnen med 18-20 knob. Der var en del strøm, men trods det var indsejlingen mere behagelig end Zeebrugge. Vi var meget trætte, men inden vi kunne gå i køjen var vi nødt til at finde en ankerbøje, som vi kunne overnatte ved indtil sluseporten indtil havnen åbnede. Det gik så fint, trods det var mørkt. Da vi havde sovet, valgte vi at tage gummibåden ind til land for at se lidt af byen inden slusen åbnede.

Alfred ved byens springvand.

Det gjorde bestem ikke Alfred noget at vi kom ind til byen, da han med det samme opdagede byens springvand. Han skulle selvfølgelig løbe mellem alle vandstrålerne, og det varede selvfølgelig ikke længe før han var gennemblødt. Det var også det fineste markedet, Kathrine fik hendes længe ventede Croissant, som blev nydt til synet af en Alfred i hans es…stadig gennemblødt.

Tivoli lige overfor.

Og ja der skulle selvfølgelig være det største tivoli lige overfor hvor vi havde fået plads med båden. Så der var en lille fyr som næsten ikke kunne vente med at komme derover, han havde en fest. Alfred som ellers kan være lidt forsigtig ved nye ting, han gav den gas i rutchebane, bilbane, karrusel osv…

Race driver Alfred.

Ikke bare Tivoli kan Calais byde på. De har den flotteste strand promenade, hvor der er ALT! Der er små kiosker, legeredskaber i rå mængder, volleybaner, kæmpe strand og bjerge vis af andre aktiviteter.

Calais strand.

Der var også den vildeste drage, som både kunne gå, spy ild og røg. Nok ca. 5 meter høj, og styret af 5-6 mand. Den havde sin egen garage, så den var ikke kun en attraktion som kun var her et par dage, men derimod en fast ting, som kræver en by som virkelig er villig til at satse på turisme.

Gigant drage!

Vi er SLET ikke færdige med Calais, og har valgt at blive her 5-6 dage. Så når vi voksne nok også at se lidt af det vi vil, så det ikke kun er drager og tivoli.

Mor & søn.

One thought on “Calais…YES!

Leave a Reply

Your email address will not be published.