Vi synes at Calais var en skøn by, men vi må erkende at Dieppe viste sig at være endnu mere hyggelig, varm og stemningsfuld.

Vi sejlede fra Calais kl 8.15, da tidevand og strøm passede godt der. Vi vidste at vi skulle sejle for motor i et par timer, ellers ville det blive en lang tur, da vinden var i mod da vi gik ud fra Calais. Vi holdte en fornuftig fart, og så frem til at vores sejl skulle op.

Vi skulle dog lige have dagens chok! Foran os krydser et forsyningsskib os, ikke et voldsomt stort skib, men jeg skal love for at den kunne lave bølger. Vi har flere gange fået bølger fra andre skibe, men ALDRIG som den her. Vi fik desværre ikke lukket vores vinduer, og vi ramte en 2,5 meter mur af vand, bølgen havde rejst sig, da den gik mod strømmen. Næsen af båden blev begravet, så hele dækket blev fyldt med vand, og desværre kom der også en del vand ned i båden (ikke alvorligt, mere trælst).

Vi havde efterfølgende en super sejltur mod Dieppe, hvor vi havde god fart på, og trods vi gik hårdt til vinden havde alle det godt.

Indsejlingen til Dieppe var lidt dramatisk, med et stort kors, med en korsfæstet Jesus. Vi ankom var kl 20.00 om aftenen, til en fin lille havn, hvor der var live musik på kajen. Der er meget tidevand heromkring 5-6 meter. Hvilket er meget specielt, da man det ene øjeblik ligger i læ i et “hul” og 6 timer efter ligger på linje med kajkanten og livemusikken.

Dieppe har også en masse smukke gamle bygninger, og selvfølgelig kirker. Vi var inde at se en flot kirke, som ligger i centrum af byen. Vi var heldige at der var en som spillede violin i kirken, hvilket gav lidt mere liv. Super flot kirke med masser af glasmosaik. Trods at jeg ikke er troende, så valgte vi at tænde et lys for Oda. Oda døde kort før vi tog afsted, og hun er meget savnet. Oda var det sidste bindeled til min far (han er død), så vi havde en kontakt i mange år, hvor jeg kunne høre lidt om min fars liv sammen med hende, og hun kunne få snakket lidt om hendes savn til min far, og deres skøre liv sammen. Oda var en fantastisk kunstner, vildt menneske, kærlig person og stædig som et æsel. Vi er så glade for at vi nåede at besøge Oda året før hun døde.

Vi nød nogen dage i Dieppe i selskab med den danske båd Maggie. Herefter sejlede vi mod Fecamp, en lille fin by ca. 30 sømil væk. Der var ikke meget vind, men lige nok til at vi kunne sejle med genakkeren oppe (stort let sejl, som ofte er i spraglede farver). Vi hyggede os og nød en stille og dejlig sejlads.

Kort før Fecamp var vi så heldige at vi så en klumpfisk, meget speciel fisk. Da vi skulle anløbe Fecamp havn, fandt vi ud af at der i indsejlingen lå et stort uddybningsfartøj. Vi måtte vende rundt et par gange, da vi prøvede at få kontakt med dem. Men hverken skib eller havn svarede. Vi havde ikke specielt lyst til at sejle videre, så vi besluttede at prøve at anløbe havnen, og få kontakt med skibet “manuelt”. Vi ankom til havnen da der var absolut lavvandet, hvilket ikke gav os meget råderum, da vores båd stikker 2,4 meter, og der kun var omkring 3,4 meter. Vi fik fat i skibet, og de sagde at vi godt kunne liste os bag dem. Vi sejlede helt tæt op af dem, da vi kom meget tæt på kanten af indløbet. Men det hele gik fint, og vi ankom til en lille fin havn omgivet af de flotteste kalkklinter.

Fécamp blev også havnen hvor vi holdte Katrines fødselsdag, hun blev fejret med lækker morgenmad og gaver. Senere gik vi ud for at spise, en dejlig dag.

Fécamp er en mega dyr havn at ligge i (53€ pr. døgn), så vi glæder os meget til at komme frem til de steder hvor vi kan ligge for anker. Fecamp har dog en del at byde på, de har høje flotte klinter, fort fra krigstiden, kirker og selvfølgelig en strand.

Vi er stadig i Fécamp, og nyder livet uden ur og kalender. Vi bader, spiller yatzy, nyder en øl, og elsker at bo tæt og tilpasse os livet ombord. Vi savner dog storebror Bertram meget, og ser meget frem til at han igen påmønstre.

Vi troede at det ville blive svært at finde andre både med børn, men der tog vi fejl. Vi har allerede kontakt med 6 andre både med børn, så det er Alfred glad for. Og efter en lang dag med ture, og leg er han træt. Og hvad gør man så….fodbad og film.