Som sagt i La Rochelle, hvor roret skulle laves. Vi valgte at leje en lejlighed i tre dage, da vi så var blevet lovet at de ville være færdige med roret…eller i hvert fald tæt på.

Vi vendte tilbage til båden efter de tre overnatninger, og var i den tro at de snart ville være færdige med roret. Det var de ikke helt, men de så for mig ud til at de var på rette vej. De havde roret på et par gange, og de så ud til at de var blevet noget nemmere at dreje. Da jeg vendte tilbage efter et par timer, så var det hele ryddet op, og alt så fint ud. Det var dog kun til jeg tog fat i roret, og fandt ud af at der nu var en del slør i det. Jeg fik snakket med Cyrille fra SelectYacht, som i første omgang synes at alt var i den skønneste orden. Jeg holder på at det ikke var godt nok og at jeg ville have det lavet om. Noget modvilligt sagde han at de ville give det et forsøg mere, men at jeg skulle forvente lidt ventetid, da kranen var i stykker, og at det nok også ville tage nogle dage før stumperne til roret ville komme.

Vi kunne nu godt se at der nok ville gå lidt tid med reparationen, og vi kunne ikke bo på båden, da vi hverken kunne komme i bad eller på wc. Så enten skulle vi leje en lejlighed igen, eller også skulle Kathrine & Alfred benytte muligheden og tage på besøg hjemme i Danmark. Det blev det sidste, da prisen for en tur/retur billet, ville være billigere end leje af lejlighed i 7-10 dage. Inden de tog afsted havde vi en skøn dag i La Rochelle, hvor vi fik god mad, og en tur i pariserhjul. Alfred elskede at komme op i pariserhjulet, modsat mig. Jeg måtte hele den første omgang sidde og kigge målrettet ned i vognen, og prøve ikke at fokusere på alle de knirke lyde der var. Men efter det, så nød jeg turen.

De to skønne mennesker blev sendt hjem med en flyver, det gik dog ikke uden problemer. Flyet blev aflyst, så de kom alt for sent afsted, så de nåede ikke det andet fly. Så de måtte overnatte i Stansted lufthavn indtil de kunne komme på et morgen fly. Alfred klarede det så godt, han sov på gulvet, men Kathrine vågede over ham som en høg. Alt i mens var jeg sur og skuffet over den behandling og det stykke arbejde de havde udført på roret. Ydermere skulle jeg bo på båden, ellers ville det blive alt for dyrt. Det indebar at jeg skulle gå i bad på båden, men kunne først pipe badevandet ud efter midnat når der ikke gik flere folk forbi. Herefter måtte jeg skylle fliserne, så badevandet kom ned i kloakken. Toiletbesøg bestod i store træk af en spand, som blev tømt i hækken, dog blev holdningstanken brugt til de lidt “større” besøg. Møg besværligt det hele, ingen gang opvask var nemt.

For at få dagene til at gå lavede jeg praktiske opgaver. Jeg fik monteret autopiloten, lavet noget dørk (gulv), som knirkede, skiftet lidt teak osv..

Der var nogen super varme dage, hvor temperaturen ikke kom under 23 grader om natten. Det resulterede også i et godt tordenvejr, som så kunne nydes i selskab med en god øl.

Nå men roret blev færdigt, jeg havde ikke holdt øje med hvad det havde gjort, men der var i hvert fald ikke mere slør i det. Så både. Kom i vandet og alle var glade.

Der var et dansk par som dagen før havde lagt en seddel om at de havde været forbi, de var selv sejlere, og synes det kunne være hyggeligt at få en kop kaffe sammen. Jeg tog på kaffe besøg dagen efter, det var super hyggeligt og ganske tiltrængt efter en del bøvl. Jeg fortalte at jeg ville sejle næste dag tidligt, men de var lidt usikre på hvornår de ville tage afsted. Vi havde nogen hyggelige timer sammen. I løbet af aften skrev de til mig at de også ville sejle tidligt næste morgen, og vi blev enige om at følges ad. Kl 07.00 sejlede vi fra La Rochelle. De andre ville sejle direkte til Bilbao, men jeg var usikker på om jeg kunne holde til 30 timer alene, og med både ny autopilot og ror, som jeg ikke vidste om virkede. De var så søde at tilbyde at vi kunne følges hele turen, så kunne de være en slags backup båd. Så jeg greb chancen og tog med dem.

Det skulle dog snart vise sig at roret ikke var lavet ordentligt, det var faktisk blevet værre end før. Jeg valgte at ignorere det lidt, og nyde sejladsen. Det var en perfekt tur, hvor der var fin vind så godt som hele vejen. Der var ca 3 timer om natten hvor vinden døde lidt ud, og motoren kom i gang. Den anden båd tilbød at holde vagt for mig så jeg kunne sove lidt, det takkede jeg ja til. Ca. 30 timers sejlads, 190 sømil (350 km) blev det til.

Skøn sejlads med en super god makker båd. Vi fik plads i en lille havn, hvor turistkontoret havde 2 pladser, som man kan låne into dage helt gratis. Det gjorde bestemt ikke noget, da det ellers ville have kostet 90€ pr. nat i den anden marina. Jeg fik set lidt af Bilbao dagen efter, opg var også så heldig at blive inviteret til den lækreste aftensmad på min følgesven “Kvinde min”. Dejlig aften i selskab med Sally & Find.

Stort savn til dem der hjemme, og stor frustration over roret. Har haft super sparing omkring roret med Kathrines onkel. Vi får desværre nok ikke løst problemet lige nu, men prøver at finde en mulighed. Så vi kommer til at sejle lidt med et ikke for godt ror.

Som sagt kun to nætter ved broen, og så måtte jeg ud for anker. Der gjorde nu ikke noget, da det er super fint at ligge for anker her. I mellemtiden havde jeg reserveret til nye overnatninger ved broen, så det passer med at jeg ligger der når jeg skal hente Kathrine & Alfred.

Det blev til mere sightseeing i Bilbao, blandt andet har de en slags lift, som bringer dig op på et bjerg, hvor der er den skønneste udsigt ud over byen.

Jeg skulle jo selvfølgelig også komme i den situation hvor jeg skulle eskorteres væk af politiet. Jeg havde fået den idé at jeg ville sejle op af floden i gummibåden. Da jeg kom lidt op af floden kom en gummibåd drønende mod mig, der var to mænd som råbte og skreg. De fortalte at de havde sagt til politiet at de skulle komme, og jeg forstod først ikke hvad jeg havde gjort. Det skulle så vise sig at hele floden var lukket fordi der var en kapsejlads i robåde, ikke noget som var skrevet nogen steder. Politiet kom og jeg tænkte at det var bedst at lægge sig fladt ned og undskylde. Der hjalp, eller også gad de ikke skrive bøder den dag. I hvert fald fik jeg lov at sejle ud igen…meget langsomt. Turde ikke bede om et foto af dem.

Ellers er status at jeg venter på at Kathrine & Alfred kommer herned, jeg glæder mig helt vildt. Det har dog ikke været for godt med kroppen de sidste dage, min ryg har drillet meget, og jeg har været noget presset. Det ser dog ud til at det er blevet bedre nu.